Det nybyggede Børnekulturhus Ama’r byder på kunstneriske oplevelser til børn fra 0 til 18 år. Oplevelser, som styrker børnenes kreativitet, sprog, koncentration, kommunikation og hukommelse. Huset, som er skabt af børn og for børn.
Af Olena Denysyuk
”Det skæve hus” på Amager med arkitekten Dorte Mandrup i spidsen.
Foto: Olena Denysyuk
Velkommen til ”det skæve hus”, et hus på Amager, hvor kreativiteten bogstavelig talt hænger i luften. En mørk og kold blæsedag i marts, kan hurtig blive til en til en farverig og sjov ”miniferie–for–alle–børn”.
Huset byder på begivenhedsrige oplevelser, frit leg, billedværksted, musik, dans, koncerter og meget mere. En ”skole” med usynlig og synlig undervisning i kreativitet, uden rammer, uden programmer, uden specifik undervisning. Kun et tema, som er”Kærlighed” i år, der skal gå igennem alle værker.
Børn med til at bestemme
Huset adskiller sig fra andre kulturhuse ved dens mange trapper. Væggene blev forvandlet til trapper. I alt er der 4 lange trapper i huset.”Og det var også børnenes ide”, siger Nild. ”De havde ønsker til mange trapper - og fik dem” De bruges som teatersæder, venteværelse, og klatrevæg, alt i én.
Kunstnerisk oplevelse uden rammer
Huset blev bygget for at give alle børn en kunstnerisk oplevelse. Her kan børn i alle aldre og etniske baggrunde gå til forskelligt sammensatte hold eller bare bruge huset som en legeplads. Men det vigtigste mål er at skabe dialog mellem børn og professionelle kunstnere.
”Vores formål er ikke at undervise, men at inspirere”, siger Nild, ”derfor er der ikke nogen faste undervisningsrammer. Men vi byder på en række professionelle kunstnere, malere, dansere, musikere, designere og skuespillere. Kunstnere her er nysgerrige, engagerede, og målbevidste professionelle. Derfra kommer der en høj grad af motivation fra børnenes side.
Rod og pletter er husets velkomst. Her kan rodes så meget børn vil. Foto: Olena Denysyuk
Rod og pletter er husets velkomst. Her kan rodes så meget børn vil. Foto: Olena Denysyuk
I dag, fredag kl. 14.00 er der undervisning i billedkunst- men det er ikke kun et lærred, der bliver malet på. ”I dag skal vi lave en lanterne”, siger Maria Lau Krogh , billedkunster og underviser. Der er kun 6 piger, men indenfor 10 minutter bliver der rodet med servietter, der ligger overalt, for det er servietternes klippede mønstre, der skal limes på glaslanternerne. Bordet, der arbejdes på er lidt plettet med farver, lim og farvepapir. ”Det er husets velkomst til børn”, siger Maria. ”De skal se, at der kan rodes så meget de vil - det er deres hus. De skal se, at her begrænser vi ikke deres kreativitet. Her bryder vi regler i kunstens navn. Her dømmer vi ikke. Her kan du lære om kunst på en sjov og legende måde. Der er børnenes hus”, siger Maria.
Huset er præget af unikke og spændende designerting. Alle husets detaljer og indretning generelt er gennemtænkt og med formål. ”Og formålet er at stimulere og inspirere”, siger Nild. Derfor er huset malet i stærke farver. I et andet værelse ved siden af billedværkstedet, hænger der farverige pirattøj, parykker fra baroktiden, samt prinsesse- og brudekjoler. Her kan børn kaste deres flyverdragter, støvler og cykelhjelme. Det er bare en garderobe, som er usædvanlig spændende. 
Lidt over kl. 16.00 bliver der spillet børnemusik i baggrunden. Det er værelset med frit spil, der byder på musikken, hvor Camilla Duus, performance kunstner, leger med børn. ”Det bedste er, at forældrene også kan være med, og børnene elsker det”,siger hun. ”Ud over det, får de motion og nærvær med deres børn. Der er kun 1 pige til ”undervisning” nu, men lige pludselig er der 30, som der var sidste uge”, fortæller Camilla.
Kreativiteten spiller en væsentlig rolle i børns udvikling
Nild siger, at kreativt arbejde, som maling, påvirker børnenes sproglige udvikling i positiv retning, samt hjælper med at øge koncentrationen. Også billedkunster Maria Lau Krogh siger, at ”gennem kunst udvikler børn mange forskellige facetter. Det er samarbejde og personlig udvikling. Her kan alle børns facetter komme igennem. Det er frustration og glæde, sejr og accept. Og nogle gange er der også fortroligheder på spil. På den måde er kunst vigtigt for børnenes udvikling”.
Også opvækst har væsentlig betydning i børnenes kreative intelligens. Derfor ligger ansvaret også hos forældre. ”De kan stimulere deres børn i en retning, så de kan blive rigtigt gode til noget specifikt. Men de skal også opfordre børn til alt andet, uden at fokusere på et bestemt område. Børn skal bare samle alle de erfaringer sammen og pakke dem i deres bagage, for en dag vil det være gavnlig.”, siger Nild.
Nild kan ikke forklare hvordan kreative tanker ellers opstår. Kreativiteten kan ikke læses, den skal ses, røres, høres. Bare at være i kontakt med børn og kunstnere og ” befinde sig i et kreative miljø, kan i høj grad stimulere kreativiteten hos børn. Du kan ikke undgå det ved at være her”, siger Nild.
Også ifølge Maria, er oplevelsen af kreativiteten en af delvis forklaring på, hvordan nye ideer opstår inden for billedkunst, musik, dans eller andre områder.
”Så længe der ikke er nogen rammer, så kan alle børn være kreative, og det er kun øjne, der dømmer hvornår et værk er flot eller ej”, siger billedkunstner Maria. ”Man skal bare være åben for ideer. Så kommer der andre ideer”.
Som Peter Lund Madsen, hjerneforsker, skriver i sin bog ”Dr. Zukaroffs testamente” i et kapitel om kreativitet, kan kreativiteten føre til gode ideer, innovative løsninger og kreative tænkning - væsentlige evner til at skabe noget nyt og overraskende. Men han også understrager, at ”Den gode ide kommer til os efter et grundigt forarbejde… Jo hårdere man arbejder, des heldigere bliver man.”
Men det et ikke nødvendigvis hårdt arbejde der skal til. Gode ideer kommer også efter børn har leget frit, eller kigget på husets arkitektur og farver. ”Man kan mærke at børn er glade af det. Og det stimuler kreativitet i høj grad”, siger Nild.
Far (Thomas Gjerløv) leger med sin datter (Amelia på 3 år) fredag eftermiddag.
En af det vigtigste skridt i en forandringsproces er et være bevidst om ydre rammer, bevidst om de ændringsgrader, vi skal foretager, samt om konsekvenserne, hvis du ikke fortager de ændringer, bevidstheden om at være til stede, bevidstheden om vores kropssprog, bevidstheden om vores integritet, og bevidstheden om Jantelovsgrader.
Af Olena Denysyuk
Det ”at turde” og ”gøre” ville måske for nogen betyde at komme ud af tryghedszonen. Men for at prøve at komme ud af tryghedszonen, må der findes værktøjer. Men kan også søge hjælp. Kim Wilde, en selvstændig konsulent indenfor salg, selv søger hjælp (af en coach), når han skal udfordres.
Men det er os, der skal tage ansvar for vores egne ændringer. Derfor er det vigtigt at være bevidst om sig selv. Det er bevidsthed om ydre rammer, bevidsthed om de ændringsgrader, vi skal foretage eller ikke foretage, samt bevidsthed om at være til stede, bevidsthed om vores kropssprog, bevidsthed om vores integritet, bevidsthed om Jantelovsgrader. Det er nogle af de ”værktøjer” man kan bruge for at hjælpe sig selv til at stimulere til forandringer, komme ud af en tryghedszone, bryde dårlige vaner og skabe nye muligheder.
”Vi mennesker er tryghedsnarkomaner”, siger Kim i vores interview. Derfor kan vi ikke lide forandringer.
Men for at opnå noget, skal der være en eller anden forandring i vores liv. Nogle gange kan forandring være skabt af vores egen vilje, nogle gange af vores omstændigheder, eller bare som følge af naturlove.
Nogle forandringer vil blive umulige at undgå - dem kommer vi til at acceptere som en naturlig del af vores liv.
Vilje og evner
Men der er også forandringer, som vi selv skal provokere frem eller stimulere. Men det kan være grænseoverskridende. Og når det så er sket, kommer der ofte positive ændringer, nye muligheder eller positive overraskelser. ”I det sekund, vi føler, vi ikke gør nytte nok, så skal vi begynde at kigge på vores mønster”, siger Kim, ”så er det tid til forandringer”. Når du ser det, kommer der som regel en vilje. Vilje og evner (så det kan lade sig gøre) til at fremprovokere ændringer er de to væsentlige skridt i en ændringsproces.
Viden
Men meget tit er vilje ikke nok. For at fremprovokere forandring skal der være viden til stede. For forandring kan ikke begynde uden viden. En form for viden er uddannelse, kurser og måske også erfaring (mekanisk viden, som forholder os til slut mål). Men viden om vores bevidsthed (adfærdsmæssig viden, som forholder os til selve processen) er lige så vigtigt et ”værktøj” til at stimulere forandring, eller komme ud af tryghedszonen. Bevidsthed om sig selv i samspil med andre menneskers behov (”integritetsgrad”, som Kim kalder der) er også en vigtig brik i en ændringsproces.
Tilstedeværelse
Vi skal også lære at være 100% til stede. Vi skal gøre det bevidst. Kim har lært at være til stede på den hårde måde: For 14 år siden fik han et barn med Downs syndrom. Han siger selv, at ”jeg blev tvunget at revurdere min tilstedeværelse.” Men det er faktisk ikke de ændrede omstændigheder, der har lært ham at ændre sine gamle mønstre, det er snarere konsekvenserne, hvis han ikke kommer til at ændre sig. Men vi skal også lære at fremprovokere forandringer.
Kropssprog
Endvidere kan det være nyttigt og sjovt at kunne være bevidste om vores kropssprog. Vi kan faktisk i en vis grad ”træne” os til at være bevidste om vores kropsprog. Hvis vi vil vise ubevidst (eller bevidst) at vi har sympati for en person, vi har en dialog med, kan vi afspejle den andens kropssprog. Vi kan også bare kigge rundt og se, hvordan andres kropsprog er og prøve at afspejle det. For et kropsprog er en ”visualisering af det, vi vil gerne vil”.
Ydre rammer
Bevidsthed om selvsikkerhed, samt bevidsthed og forståelse af eksterne rammer er lige så vigtig. Samspil af de to faktorer er ifølge Kim ”kernen af vores sociale navigationssystem”, som definerer vores identitet. Hvis vi vil ændre os til at være mere selvsikre, skal man nok kigge mere rundt. ”På en cafe i København er der større rammer for at tillade en at være selvsikker, mens der på en grillbar i Vestjylland ikke er så meget spillerum, før det bliver opfattet som arrogance”.
”Det et nødvendigt med en eller anden forandring i vores liv for at skabe nye muligheder”, ifølge Kim Wilde. Det budskab bringer han på bordet på sin egen måde - påklædt i RØDT
Af Olena Denysyuk
”Det her, det kan jeg altså ikke”, siger en damestemme fra et lokale hos en A-kasse i Gentofte. ”Det er bare så grænseoverskridende at ringe til en, jeg ikke kender”.
”Hvorfor det?”, svarer en dyb mandlig stemme, med efterfølgende dialog om at ”vil gøre”, ”turde gøre”, og ”bare gør det”.
Der er stadig 1 time til, at et foredrag af Kim Wilde, ”Hvordan du brænder igennem til din næste samtale”, starter. Ikke af den berømte sangerinde, men af en selvstændig konsulent inden for salg.
Mens de to snakker i lokalet, er der flere der sidder ved computere ved siden af. De skal også med. Nogle søger på nettet, andre printer deres CV’er. Stemningen er ret neutral: de er her ikke for at søge job. De er her i dag for at lytte.
Når man går til et foredrag af en, der skal ”undervise” om kommunikation, så er det klart, der er høje forventninger. Der er i hvert fald en, der tjekker hans profil på LinkedIn. ”Hans mission er at udvikle virksomheder og mennesker med henblik på et bedre salg gennem ændring af mind-set, adfærd og processer”, læser hun højt fra skærmen.
 |
Kim Wilde, Source: www.conceptual.dk
|
I dag er han her for at fortælle, hvordan vi brænder igennem med vores budskab. Da han ankommer, 10 minutter inden start, er alles blikke rettet imod ham. Tavshed. Vi afstemmer vores forventninger. Hans egen skygge afspejler hans personlighed, som den er nu, selvsikker, selvkontrollerende og… lidt anderledes i hans påklædning. Blikkene er nu rettet mod hans skrigende RØDE skjorte. . ”Hvor kan man købe sådan en? Og ”Hvorfor rød?”, tænker jeg.
”HVEM HENTER KAFFE TIL MIG?” siger han med sin meget dybe, klare og lidt dominerende stemme. Igen tavshed. Folk skal lige tygge på det uventede spørgsmål. På et splitsekund er folk vågne. Så er der tre, der hopper op fra deres stole, med deres næsten konkurrerende ”jeg skal nok hente”. Så det blev en ung kvinde, der henter kaffe. Mælk eller uden mælk? Det har hun ikke spurgt om. Det skulle være uden mælk. Så må hun hente en anden kop, uden mælk… af egen vilje. ”Den skal være så stærk, som mulig”, siger Kim.
Det er altså ikke kaffe, der burde være i fokus i starten. Men denne lille uventede handling fra hans side, var ligesom en naturlig fortsættelse af dialogen om at ”ville”, ”turde” og ”gøre”. Der er altså ikke ret mange her i Danmark, der ville turde bede andre om at hente kaffe til dem selv.
Det er altså foredragsholderens budskaber, der burde være i fokus. Der bliver snakket om værdier, kommunikation, netværkstankegang, motivation og elevatortale.
For eksempel: Hvordan kan man skabe et netværk? Det kan man ved at: 1) være nysgerrig 2) stille spørgsmål, der skaber relation 3) flytte sig fysisk i rummet 4) være 100% nærværende.
Eller hvordan vedligeholder man sit netværk? Det er ved at: 1) være synlig 2) bruge tid på sit netværk 3) være troværdig.
De banale emner har skabt lidt debat omkring netværk, lidt gruppetræning i elevatortale.
MEN… der var hele tiden nogle små nuancer i hans foredrag. Det blev talt om forandringer, hvordan og hvorfor vi skal acceptere, stimulere og fremprovokere dem.
”Vi mennesker er tryghedsnarkomaner”, siger Kim. Derfor kan vi ikke lide forandringer.
Men for at opnå noget, skal der være en eller anden forandring i vores liv.
Når der blev talt om forandringer, var det lidt svært at fange stemningen. Tit var der tavshed fra tilhørernes side. Men da han var færdig med at snakke om forandringer, nikker folk. Ingen debat, ingen spørgsmål. Kun eftertanker.
”Det er os, der skal tage ansvar for vores egne ændringer. Derfor er det vigtigt at være bevidst om sig selv”, siger Kim. Det er bevidsthed om ydre rammer, bevidsthed om de ændringsgrader, vi skal foretager, samt om konsekvenserne, hvis du ikke foretager de ændringer, bevidstheden om at være til stede, bevidstheden om vores kropssprog, bevidstheden om vores integritet og bevidstheden om Jantelovsgrader. De ”værktøjer” kan hjælpe os at bryde dårlige vaner og skabe nye muligheder og komme ud af tryghedszonen.
Desværre var det kun små bidder af foredraget, der reelt bidrog med ny og spændende information.
Mens tiden går, ”hænger” den uventede præsentation med kaffen i luften. Når han selv siger, vi skal være bevidste om vores handlinger, falder det naturligt, at det var hans bevidste valg at bede om at hente kaffe. Måske skulle det opfattes som et eksempel på at ændre mønstre og fremprovokerer forandring, ligesom hans røde skjorte. Opmærksomhed var skabt. Om det er positivt eller negativt må tilskuerne selv reflektere over. Alle tog hans visitkort.
Jeg var lidt privilegeret den dag. Jeg fik mulighed for at interviewe Kim efter hans foredrag. Jeg sætter fokus på forandringer.(se næste indlæg)
Forumteater byder på unikke redskaber til at se nye muligheder i vores liv. De kan lære os at løsne op for problemer i samfundet eller privat.
Af Olena Denysyuk
”Mandag, kl. 07.20. Værsgo!” En stresset kvinde river hans slidte taske fra ham for at pakke hans ting, og imens bekendtgør hun, hvad han skal købe af mad. Hun er sød, men uhyggelig - et tegn på, at sådan er deres hverdag. Blikket falder på hans madpakke, som kommer til syne i hans taske. Den syrlige stemning stiger mærkbart "du har altså ikke spist din madpakke fra igår!”- med detektivagtige sanser inspicerer hun hans madpakke - ”Jeg GIDER altså ikke smøre dine madder, hvis du ikke spiser dem”...
”STOP! Og TAK! Vi spoler tiden frem. Lørdag, kl. 9.30”. Kvinden ligger på gulvet, manden ser et usynligt fjernsyn. Om lidt er der en ny konflikt scene.
”Hjemme hos” Lars og Tanja:
Om lidt opstår en ny konfliktscene.
Vi er på Forumteatret Prisme . Det er en interaktiv teaterform, der bringer publikum og skuespil sammen. Væggene i lokalet er blanke, med kun et mystisk gråt forhæng foran og i venstre side. Omgivelserne i lokalet er langt fra at være teatralske. Det ligner et laboratorium. Publikum vælger frit pladser.
”STOP OG TAK!”, siger en kvindestemme til skuespillerne efter 4-5 små scener blev spillet. Hun vender sig mod publikum. ”Hvad bliver I optaget af?”, spørger hun åbent og bredt. Eftertænksom pause. En kvinde i 40erne lufter forsigtigt sin finger: ”Jeg synes, at kvinden er meget dominerende”, ”Nej”, siger en anden, ”Jeg synes mere, hun er barnlig”. Mens diskussionen er i gang, hopper resten af publikum ind i dialogen.
I aften bliver scenen skåret i skiver, smagt med eller uden krydderier. Publikum får en smagsprøve på skuespil ved at ændre scenens retning, enten ved selv at spille med eller ved at fremsætte kommentarer.
Det interaktive laboratorium
I forumteater bliver publikum inddraget i scenens problemstilling via levende dialog omkring et specifikt problem. Publikum skal efterfølgende give nye instrukser, sådan at situationen ændrer sig i en ny retning. De kan også sige deres mening om scenens dialog, problemløsning, eller reflektere over de nye spillemuligheder i forhold til den første udgave. Alle får mulighed for at være med, uden begrænsninger.
Med to på scenen og fem blandt publikum, handler aftenens scene om kommunikation i parforhold: kvindens karakter er dominerende og mandens interesse er at se EUROSPORT (Skuespillerne: Rene Wormark, Amira Shalaby Jensen). Spillederen, Birthe Blåbjerg Jakobsen, der står på gulvet i aften, giver bolden op. Det er hende, der henvender sig til publikum med åbne spørgsmål, som ”hvad ser I her?”.
Publikum bestemmer selv, hvornår de vil træde ind på scenen. De råber ”stop” på et tidspunkt, når konflikten begynder at spidse til - de skal ændre scenen i en positiv retning, så problemet ser mindre alvorligt ud. Men der er ikke nogen garanti for, at den tilskuer, der er på scenen, ændrer noget, fordi en medspiller også improviserer undervejs.
Og det er interessant nok, at de nye instrukser fra publikums side er personlighedstype bestemt, er påvirket af personlige erfaringer, eller ren improvisation: realistisk eller rivegal. Derfor bliver scenerne uforudselige og sjove.
Humor er i højsæde
Især humor smager vi masser af. I alle former.
”Humoren er i højsædet, når publikum ser sig selv i forestillingens letgenkendelige personer og situationer. Latter giver energi, fællesskabsfølelse og er et godt afsæt til ændringer for fremtiden”, lover invitationen.
Der er masser af lagekagehumor, uden at nogen kage er klasket i nogens ansigt. Skuespilleren improviserer det ubeskrivelige og abstrakte, som hierarki i parforhold er: hun sætter en plante på mandens hoved. Hun afspejler kvindens dominans. Alle griner.
”Det er et billigt trick, når man arbejder med noget, som er ”lidt farligt”, men det hjælper med at løse publikum op”, fortæller spillederen lidt senere.
Alle gik hjem i meget godt humør.
Forumteaters særlige mekanismer kan ændre vores opfattelse af verden
Spillederen Birthe Blåbjerg Jakobsen med
skuespillerne Rene Wormark og Amira Shalaby Jensen
Forumteater byder på helt unikke oplevelser af situationer: deltagerne ser nye, uforudselige og alternative muligheder på en problemstilling i en scene.
”Når man går i gang, bevæger scenen sig, og der sker hele tiden noget nyt. Hvis publikum hopper ind eller ud, forandres det, der er sket. Og derfor giver det en fornemmelse af, at noget åbner sig op, som en form for prisme. Man ser tingene fra forskellige vinkler og man ser det, der var usynligt. Der kommer lys”, siger Birthe Blåbjerg Jakobsen, som siden 2006 har brugt teatret i arbejdet med opgaver om bl.a. integration, medborgerskab, mobning, racisme.
”Det kan være en vigtig kommunikationsplatform for børn og unge - her får de et rum til at sige noget, der ellers aldrig kunne blive sagt højt. Der er en sensitiv dynamik i et rum, som skifter så hurtig. Derfor er der plads til alle mulige temperamenter. Og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert”.
”De bliver presset på en måde til at forholde sig til etik, eller andre menneskers værdi, som giver en enorm virkning på ens personlige udvikling”.
Forumteatrets særlige mekanismer kan også bidrage til det psykiske arbejdsmiljø. ” Vi ser konkrete handlinger, og vi ser det samme, men vi opfatter det forskelligt. Her lægger vi mærke til den forskel. Og det er et godt sted at tale fra.” Vi reflekterer, analyserer, hjælper til at forstå – ser på ting flerdimensionalt og analytisk. Derfor er det et ”stærkt” værktøj til at arbejde med kommunikationsproblemer, konflikthåndtering og lederskab.
”Det er et værktøj, der træner vores empatimuskel”, siger spillederen. Den gave kan forumteater give til publikum er viden om ”hvordan og hvorfor tænker mennesker forskelligt. Vi visualiserer en grundlæggende forståelse for, at vi er forskellige.”
Økonomi? Politik? Eller kunstnerisk?
Det var Augusto Boal, der startede forumteater i Brasilien for 40 år siden, ved at en tilfældig tilskuer råbte under forestillingen hvordan spillet skulle spilles. Til sidst blev hun inviteret på scenen. Augusto Boal kunne lide at tænke på teater som et spejl, hvor man kan nå at ændre virkeligheden og omdanne den. Han blev nomineret til Nobels fredspris i 2008.
I dag er det verdens bedste kendte empowerment værktøj, der bruges verden rundt på teatre, virksomheder og skoler.
Men der findes utroligt lidt dokumentation om forumteaters effekter på en problemløsning.
”Det er et blindt punkt i branchen”, siger Birthe Blåbjerg Jakobsen.”Måske fordi der i virkeligheden meget sjældent er nogen, der har råd til at betale for at få den dokumentation. Eller fordi det er et meget komplekst værktøj. Her er der ikke noget, der let kan måles og vejes. Virksomheder investerer heller ikke alt for mange af deres ressourcer i dette værktøj. Derfor er det svært og dyrt at måle den virkning, forumteater har på de samfundsmæssige eller personlige problematikker.
Det et ærgerligt, at der ikke er nogen statistikker, der måler forumteatrets samfundseffekter. For i Sverige, for eksempel, bliver der undervist i dramaturgi på folkeskoler af en dramapædagog. Det er også velegnet til arbejde på politisk niveau, siger Birthe.
”Det er et politisk stykke arbejde” hvorvidt forumteatrets mekanismer kan bruges for at løsne op for de samfundsmæssige problemer, som bestikkelse, integration eller mobning.
”Men jeg ville ønske, at der ville blive undervist i dramaturgi i skoler, som et stærkt læringsværktøj”.
Da vi forlader laboratoriet, lægger vi mærke til to lyserøde stole, en kop, der er slået i stykker, en gammel avis, der ser ud, som den er blevet læst af 117 mennesker - alt dette hænger på væggen. Det er et tegn på, at her kan normale ting rystes og sættes på hovedet. At her er der ikke noget, der er forkert eller rigtigt.
Fakta om forumteatret Prisme
- Prisme har tilknyttet en række skuespillere, antropologer, billedkunstnere, musikere og undervisere
- I Prisme arbejder en gruppe skuespillere og undervisere med forskellige værktøjer, bl.a. forumspil, play back, vurderingsøvelser, billedteater
- Prisme samarbejder med Forsøgsstationen, som ligger på Vesterbro i København. Huset er på ca. 750 kvadratmeter
- Prismes turnerende forestillinger: ”Innovate or die”, ”NetVÆRK”, ”Kom ind”, ”Fri og villig?”
Nye tider kræver nye filosofier
Ricki Nielsen finder det højst inspirerende at befinde sig i asiatiske og afrikanske lande. Det livsfilosofiske mønster - ydmygheden - tager han med sig til det kriseramte danske jobmarked
Af Olena Denysyuk
”Da jeg rejste i Asien, undrede jeg mig meget over, hvordan de lokale beboere tjener penge på arbejde med frivillig betaling”. Her bestemmes prisen ikke af sælgeren. Det overlader de til kunderne. Det var den frivillige betaling, Ricki fandt højst inspirerende, som i dag er afspejlet i hans virksomhed. Jeg møder ham efter hans foredrag på en karrieremesse den 8. marts i Øksnehallen. Han deler sin forretningstilgang med mig. For deling af viden uden at forvente noget tilbage er en af kernerne i hans forretningsmodel.
I dag er Ricki Nielsen selvstændig jobsøgningsekspert med målsætning om ”at være Danmarks foretrukne foredragsholder og workshopleder indenfor karriererelaterede områder”. Med sine 13 års erhvervserfaring fra forskellige brancher står han stærkt inden for undervisning, coaching, personlig branding og forretningsudvikling.
Rickis eventyr som selvstændig starter i 2011. Han siger sit vellønnede karrierekonsulent job op og rejser fire måneder rundt i Afrika og Asien. Ricky vender en ”traditionel” ferierejse på hovedet. Her opsøger han ny energi og nye filosofier. Her lærer han nye værdier, som han lægger i sin forretningsmodel, når han kommer hjem.
Han fortæller mig om en fantastisk festival i Cambodja. Da den sluttede, sagde arrangørerne, at hvis tilskuerne kunne lide den, så var alle donationer fra 1 dollar og op meget velkomne. Pengene ville gå videre til et børnehjem. Alle gav rigtig mange penge, nok til at lave nye køkkenfaciliteter og fodboldbane.
”Den måde han præsenterede det - det var så frivilligt”, siger Ricki. Den filosofi tager han med sig fra Asien.
Ricki fortæller mig også en historie hvordan folk i Afrika starter en virksomhed fra ingenting. Der var en mand, der startede et turistbureau med at stå op foran at monument, hvor turisterne går forbi. Han fortæller forsigtigt historien om monumentet. Så bliver det mere spændende for turister. Nu ville de gerne se mere. Næste dag låner han sin nabos bus til en rundtur. Så er en forretning opstået. Kun ved at starte med at fortælle, frivilligt, uden at forvente noget.
Rickis strategiske tilgang
Der lærer han, at ”hvis du lader det være op til kunden, så får du som regel flere penge.” Den tankegang, den ydmyghed, åbner hans øjne for nye forretningsmuligheder: Han vil række hånden frem uden at forvente noget. Med dette banale udgangspunkt laver han en forretningsstrategi. Han vil ikke tjene på jobsøgende, men på dem, der har penge. På den måde skaber han værdi for jobsøgende. Ligesom dansefestivalen i Cambodja for børnehjemmet.
”Jeg vil helst holde et gratis foredrag, og jeg vil sige, at de ikke skal købe noget. Men, hvis I har lyst til at give mig noget, så kan I gå til jeres fagforening og bede dem om at booke mig til et endnu større foredrag.”
Ricki har allerede bevist, at med denne tilgang kan han opnå mere på lang sigt - et gratis foredrag giver ham konsulentopgaver i 2 måneder frem.
”Hvis jeg stod der og sagde køb noget af mig, køb, så kommer der ikke nogen og køber af mig”.
Med de principper han har bag virksomheden, vil han opnå den højst mulige profitmaksimering på lang sigt. Han tænker ikke på kort sigt. Men hvis han tager det lidt efter lidt, så er der større muligheder for at tjene mere på lang sigt, end hvis han tog alt for meget på en gang.”Jeg vil helst have fire kunder med stærke relationer, end ti med mindre stærke relationer. Selv hvis det var bedre betalt”. Dybe og stærke relationer er meget vigtigere for ham, med ydmyghed, som kærne.
Rickis budskaber
Rickis forretningsfilosofi afspejles også i hans budskaber. Den samme filosofi formidler han til sine kunder. Ricki siger, at den nuværende økonomiske situation ændrede jobmarkedet drastisk. Derfor skal vi i dag tænke på utraditionel måde og finde nye tilgange til, hvordan vi skaber stærke menneskelige relationer mellem virksomheder og arbejdssøgende. For eksempel kan basal hjælpsomhed, ydmyghed og frivilligt arbejde i de fleste tilfælde forlænge relationer.
Vi skal forstå de ændrede omgivelser og justere os i forhold til dem. Arbejdssøgende skal heller ikke tænke på kort sigt. De skal gribe ALLE muligheder, siger Ricki, GØRE NOGET. Tale med mennesker, løse nogle opgaver, dele noget viden, hjælpe. Være åbne og kaste sig ud i noget. Og lad være med at holde fokus på, hvad du kan få ud af det. Prøve ikke at styre. Forvente ikke noget. Bare GØR NOGET.
Men den tilgang vil vi alle opnå det højeste mål. Måske vil det tage længere tid. Men sådan er det i krisetider. Nye tider kræver ny filosofi. Nye tider kræver ny tilgang.
Hvorfor fejrer danskere ikke kvindernes internationale kampdag?
Vesteuropa havde en afgørende rolle i skabelsen og støtte af ideen om kvinders rolle i samfundet. Desværre er fejring af dagen gået tabt.
Af Olena Denysyuk
I Østeuropa og Rusland er "Glædelig 8 marts" et kendt udtryk af hver mand, far, ægtemand, onkel og dreng. Kvinder har god grund til at glæde sig til den dag: Fejringen af dagen er et udtryk for kærlighed til kvinder, påskønnelse af mødre for deres hårde arbejde og respekt for kvinders natur. Dette er en dag til at fejre kvinder. Hvis ovenstående er en "byrde" for nogen, så er forårets ankomst også en god grund til at fejre dagen, om ikke andet.
I Danmark ville man sammenligne den internationale kvindedag med Mors Dag eller Valentinsdag, og dermed gøre den 8. marts til en mindre betydningsfuld dag. Ikke kun i Danmark, men også i det meste af Vesteuropa og resten af verden har dagen mistet noget af sin værdi, mens det i Østeuropa er en af de største dage på året, der fejres med samme "vægt", som Juleaften eller en fødselsdag.
Da jeg flyttede til Danmark, ændrede min opfattelse af dagen sig også drastisk: Nu kan dagen afstemmes til en almindelig mandag, i bedste fald af en dansk sommer uge. Hvor træls! Faktisk havde Vesteuropa en afgørende rolle i skabelsen og støtte af ideen om at fejre kvinders rolle i samfundet. Desværre er ikke så mange mennesker klar over det.
Faktisk var Danmark det første land der fulgte op på USA’s Det Socialistiske Partis afholdelse af den første nationale kvindedag i 1909. Således blev den første internationale kvindekonference afholdt i København i august 1910, og delegerede 100 kvinder fra 17 lande. De var enig om ideen som en strategi til fremme af lige rettigheder, herunder valgret, for kvinder. Det følgende år den 18. marts 1911 blev International Woman Day (IWD) markeret for første gang, med over en million demonstrerede mennesker i Østrig, Danmark, Tyskland og Schweiz, hvor kvinderne krævede retten til at besidde offentlige embeder og udligne kønsdiskriminering.
Grundlæggelsen af Kvindernes Internationale Kampdag blev medvirkende til den en udvikling inden for ligestillingen, der medførte, at vi i dag frit kan vælge vores profession og har lige rettigheder på arbejdspladsen. Der har været befriende ændringer til det bedre i kvinders karriereliv. Men det er stadig meget at kæmpe for..
I de vestlige lande vil Kvindernes Internationale Kampdag sandsynligvis aldrig igen få den vægt, som den har i Østeuropa i dag. Men der bør være en dag, hvor man fejrer kvinders bløde natur! Det skulle være en dag at fejre skønheden. Skønheden i form af omsorg for andre, vores velbefindende, vores planet. Lad det være den 8. marts!
Glædelig Kvindernes Internationale Dag!- til alle danske og udenlandske kvinder!- God Kamp!
Et nyt og formålsløst skraldespands Tv-kanal på din regning?
DR tager risiko og investerer i en ny eksperimenterende TV kanal, men møder skarp kritik.
Af Olena Denysyuk
DR har sendt en ny kanal i luften, DR3, og planlægger ambitiøse investeringer i programfladen, grundet tidligt, positive seertal. Men hos skarpe kritikere hersker der usikkerhed, om hvorvidt kanalen kan blive en succes.
Kritikere beskriver kanalen, som en ”skraldespandskanal” og ”formålsløs”, der samler alle programmer, som ikke kan passe til de andre kanalers hovedprogrammer, mens DR 3s redaktør beskriver kanalen som værende ”eksperimenterende”.
Men er der i dag behov for en ny public service, ”skraldespandskanal”, som lander på din regning via Tv-licens? Er det ikke bare nok at skifte til TV3 eller bare navigere mellem andre DR kanaler? Eller vil du prøve og eksperimentere via en betalingskanal, spøger jeg.
I Mennesker og medier på P1 møder Lasse Jensen, medievært og redaktør, med Irene Strøyer, kanalredaktør fra DR3 og Katrine Hornstrup Yde, kulturskribent og anmelder fra Dagbladet Information for at debatter DR 3’s formål.
Hvad er målgruppen for DR3, spørger Lasse Jensen. Ifølge Irene Strøyer er det seere fra 15 til 39. Men er det ikke så bred en mål gruppe, at det er næsten umulig at ramme? Nej, siger Irene, det handler ikke om alderen, det er kun tal. Vi skal tænker mere på en ramme, vi skal tænker mere på hvad det er, de, vores målgruppe har til fælles. Det er til mennesker, som kan stadigvæk stiller spørgsmålstegn ved sig selv og verdenen, og det kan både være en 15-årig eller 40-årig. Så sådan er vores målgruppe, ”nysgerrige og søgende ikke kun om TV, men om liv generelt”.
Henrik Palle fra Politiken skriver, at kanalens målgruppe er så bred, så den ikke er skarp nok og derfor ”formålsløs”. Tværtimod, ifølge Irene Strøyer. Det, at kanalen er ikke skarp nok, har flere fordele. For det første kan den ramme målgruppen med større sandsynlighed; for det andet, kan det give frie rammer til mere eksperimenterende tv og sende programmer, som ”stikker ud”. Der skal være plads til eksperimenterende programmer, som kan skabe ”samfundsdebatterende satire”.
Selvom hvis det er på bekostning af en offentlig kanal, spøger jeg.
No comments:
Post a Comment