Hvem kan hjælpe mig med at sige RØDGRØD MED FLØDE uden at jeg brækker min tunge?

Min drøm er at blive økonomisk journalist…

Derfor knokler jeg med grammatik. Jeg brækker min tunge på nye ord. Jeg afprøver nye vendinger. Jeg præsterer, på vilkår med indfødte danskere. En tilstedeværelse, hvor jeg konstant er udenfor min sproglige tryghedszone. Men jeg knokler alligevel. Uden støtte og anerkendelse er det bare lidt sværere.

Af Olena Denysyuk

I 2005 var jeg på praktik med et markedsføringsprojekt på Radisson SAS Hotel i Kolding. Alt gik godt. Men da jeg spørger, om jeg kan få et sommerjob som receptionist, sagde HR manageren ”Vi vil ikke irritere vores gæster med din accent”…

Når jeg åbner min mund, ved jeg, at jeg desværre ikke er en del af ”flokken”. Så tænker jeg, at jeg SKAL skynde mig at bevise, at min accent ikke er et handikap. Bare fordi jeg har en accent, er den ikke en gyldig grund til, at min troværdighed skal falde. Eller grund til at vælge beskæftigelse, hvor sproglige kompetencer ikke er afgørende for ens succes.

Som Reni skriver ”at være en del af flokken er ikke et mål i sig selv, men et valg for alle som er tryghedssøgende” i en kommentar til mit indlæg. Men for mig er det at være en del af flokken faktisk et mål, der kræver, at jeg tværtimod skal opgive min tryghedszone. Jo tættere jeg kommer på mit mål, jo mere hårdt arbejde kræves der. Hvorfor? 

Det danske sprog har de mange fine nuancer i vokalerne, der gør sproget meget fint og derfor meget svært. Og det begrænser muligheder og drømme. Det begrænser vores sproglige tryghedszone. Det adskiller os fra ”flokken”. Det kræver ekstra arbejde.

Mine journalistiske erfaringer

 Nogle gange får jeg en gulerod, og jeg er meget taknemlig for de varme ord. Men en gang imellem, får jeg et slag, og det gør rigtigt ondt. Men når jeg falder, rejser jeg mig igen og fortsætter med at bevise, at den mærkelige accent, de stavefejl eller de grammatiske fejl jeg laver, i større eller mindre omfang, ikke skal står i vejen for det hårde arbejde jeg laver, og for de mål jeg gerne vil opnå – JEG VIL VÆRE JOURNALIST!

Men lad os undersøge, hvor mange udenlandske journalister der findes Danmark i TV? Er det fordi de brækker tungen, når de siger RØDGRØD MED FLØDE for mange gange? Er det derfor, der er ikke mange synlige journalister med accent?

Ifølge Journalisten.dk: ”Den største forhindring for en udenlandsk journalist i Danmark er pladsen bagerst i køen, når der uddeles pressemeddelelser og invitationer til pressemøder.”
“Vi får ikke pressemeddelelser eller noget. Det er som om, at folk ikke ved, vi eksisterer,” siger Eduardo Luzuriaga, formand for The Foreign Press Association in Denmark. 

Tegning af tyrkiske Izel Rosenthal. 

I år har jeg gennemført et kursus kaldet Skriv Journalistisk på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, for igen, og igen, og igen at blive bedre til dansk. Det var ligesom at bevæge sig i et minefelt, bogstaveligt talt. De stramme regler i de danske vendinger, samt de fine nuancer i vokalerne fordrer, at man skal træde varsomt i det skriftlige felt. Træder du ved siden af, sprænger du rammerne og reglerne - så trækker det ned.  Hele denne oplevelse var langt væk fra min tryghedszone. En ”hardcore” oplevelse, som jeg har overlevet.

Støtte og anerkendelse hjælper

Reni skriver ” Når der sker noget for mig og andre lægger mærke til det. Skal man give sig selv et klap på skulderen hver dag, eller skal man vente på at få ros. Svaret er åbenlyst”. Ikke for alle er svaret/problematikken åbenlys(t). 

Desværre er ikke alle så heldige at få ros overhovedet: I Danmark er der et stort underskud af anerkendelse generelt, så vi kan ikke forvente særlig meget ros. Jeg tror ikke, at danskere er klar over hvor meget hårdt arbejde, der ligger bag, ikke kun i at lære sproget, men også når man skal præstere.

Ifølge Ocke-Schwen Bohn, fonetiker og professor i engelsk lingvistik med speciale i psykolingvistik på Århus Universitet: ” på dansk er der mindst 20 vokallyde. Hvorimod der for eksempel på spansk kun er fem vokallyde. Det betyder i praksis, at for en spansktalende er der eksempelvis ikke forskel på sol og sål. Mens der for en dansktalende unægteligt er stor forskel på, om man skal se på solen eller sålen,” ifølge Videnskab.dk.

Hvis du ikke kan høre forskel mellem SOL og SÅL, eller sige RØDGRØD MED FLØDE uden at der bliv fniset, eller aldrig kan huske hvordan ordet, som undlæning staves. Udlæning? Ulening? Udlening?, så kan det føles, at du ALDRIG bliver perfekt til dansk. Men vi knokler for at blive bedre. Så skal vi ”Vente på ros”?!! Den kommer måske (næsten) aldrig. Derfor SKAL alle vi udlændinge klappe os selv på skulderen for det, vi kan.

HANDLIG FØR ORD: Ansvaret ligger på vores skuldre!

 Jeg møder tit mennesker, der giver mig feedback, som har lyst til at give mig interview, og hjælper mig til at lægge tungen i de rette folder. Og sandheden er, at jeg vælger at fokuserer på de støttende ord, frem for de ødelæggende.

Det er selvfølgelig vores, udlændingenes, ansvar at acceptere det vi kan og ikke kan, og gøre noget for at vi kan mere. Vi har opgivet vores tryghedszone da vi kom til Danmark - men vi vil være inde - vi vil gerne bidrage til samfundet på samme vilkår, som dansker. Vi knokler for det. Men uden støtte, anerkendelse, hjælp og accept er det lidt sværere at bære ansvaret, nå vores mål, så det ikke bare bliver ved drømmene.

Jeg fik desværre aldrig en mentor i mit ”integrationsforløb”. Men det savner jeg. I dag står jeg med mine drømme (næsten) alene. Så gik jeg på jagt efter en mentor. Til min store glæde, fandt jeg ud, at der findes et mentornetværket for folk med behov, som mit:

KVINFO, et videncenter og forskningsbibliotek tilbyder bl.a. mentorprogrammer til folk med anden etnisk baggrund end dansk. Grundet stigende efterspørgsel for mentoring, har KVINFO løbende brug for mentorer med vidt forskellige baggrunde og kompetencer.

Men KVINFO’s prisbelønnede mentornetværk, er desværre netop blevet frataget sin støtte fra Folketingets satspulje og må lukke til nytår. Nu opfordrer KVINFO socialministeren og Folketinget til at redde KVINFOs mentornetværk og om at finde en løsning på finansieringen af KVINFOs mentornetværk.

Men på trods af usikkerheden omkring finansieringen af KVINFOs mentornetværk, har de lyst til at hjælpe mig. Det er livsbekræftende, at nogen vil række mig hånden.

Læs mere om appellen her. Tag også lidt ansvar, ligesom du forventer af os. Hjælp os til at blive lidt bedre til sproget, være vores mentor. Lad vores drømme være tændte. Du vil huskes for det. Og husk, handling, før ord. Men hvis du ikke gider/vil/kan, så bare anerkend, at vi knokler derud af.  Vær med at gøre et ikke-konventionelt bidrage til den økonomiske vækst i Danmark.

Så vil jeg stråle, som en SOL

over lidt ROS i ny og næ,

i stedet for følelsen af,

at indfødte danskere hellere vil se min SÅL.

Så forbliver også mine og andres drømme tændte!