Your Life Can Be Proved to Be Illusory

We constantly construct stories about our reality in our minds. They may not be true – the future reality will show. Only when shown to be true, we say “I knew” it. But what if they are not shown to be true? We ignore. We build our understanding on what is known, but not on what is ignored. I have discovered the world of illusions!

By Olena Denysyuk

At night, this is one of the scariest areas for a single girl to enter. It might be dangerous, like a night with a vampire; devastating, like a fire in a nursing home; scaring like a wolf’s cry.  If you need a scary spice- you just go there. Anyhow, she got the courage to step in into this-by any standards- controversial area. Instead of buying any illegal substances she is buying scientific knowledge and a cocktail. Welcome to Christiania.

Vores eget ansvar eller ydre omstændigheder?

En af det vigtigste skridt i en forandringsproces er et være bevidst om ydre rammer, bevidst om de ændringsgrader, vi skal foretager, samt om konsekvenserne, hvis du ikke fortager de ændringer, bevidstheden om at være til stede, bevidstheden om vores kropssprog, bevidstheden om vores integritet, og bevidstheden om Jantelovsgrader.

Af Olena Denysyuk

Det ”at turde” og ”gøre” ville måske for nogen betyde at komme ud af tryghedszonen. Men for at prøve at komme ud af tryghedszonen, må der findes værktøjer. Men kan også søge hjælp. Kim Wilde, en selvstændig konsulent indenfor salg, selv søger hjælp (af en coach), når han skal udfordres.

Men det er os, der skal tage ansvar for vores egne ændringer. Derfor er det vigtigt at være bevidst om sig selv. Det er bevidsthed om ydre rammer, bevidsthed om de ændringsgrader, vi skal foretage eller ikke foretage, samt bevidsthed om at være til stede, bevidsthed om vores kropssprog, bevidsthed om vores integritet, bevidsthed om Jantelovsgrader. Det er nogle af de ”værktøjer” man kan bruge for at hjælpe sig selv til at stimulere til forandringer, komme ud af en tryghedszone, bryde dårlige vaner og skabe nye muligheder.

”Vi mennesker er tryghedsnarkomaner”, siger Kim i vores interview. Derfor kan vi ikke lide forandringer.

”HVEM HENTER KAFFE TIL MIG?”: Ude af tryghedszonen med Kim Wilde

”Det et nødvendigt med en eller anden forandring i vores liv for at skabe nye muligheder”, ifølge Kim Wilde. Det budskab bringer han på bordet på sin egen måde - påklædt i RØDT

Af Olena Denysyuk

”Det her, det kan jeg altså ikke”, siger en damestemme fra et lokale hos en A-kasse i Gentofte. ”Det er bare så grænseoverskridende at ringe til en, jeg ikke kender”.

”Hvorfor det?”, svarer en dyb mandlig stemme, med efterfølgende dialog om at ”vil gøre”, ”turde gøre”, og ”bare gør det”.

Der er stadig 1 time til, at et foredrag af Kim Wilde, ”Hvordan du brænder igennem til din næste samtale”, starter. Ikke af den berømte sangerinde, men af en selvstændig konsulent inden for salg.

Mens de to snakker i lokalet, er der flere der sidder ved computere ved siden af. De skal også med. Nogle søger på nettet, andre printer deres CV’er. Stemningen er ret neutral: de er her ikke for at søge job. De er her i dag for at lytte.

Når man går til et foredrag af en, der skal ”undervise” om kommunikation, så er det klart, der er høje forventninger. Der er i hvert fald en, der tjekker hans profil på LinkedIn. ”Hans mission er at udvikle virksomheder og mennesker med henblik på et bedre salg gennem ændring af mind-set, adfærd og processer”, læser hun højt fra skærmen.

Kim Wilde, Source: www.conceptual.dk

I dag er han her for at fortælle, hvordan vi brænder igennem med vores budskab. Da han ankommer, 10 minutter inden start, er alles blikke rettet imod ham. Tavshed. Vi afstemmer vores forventninger.  Hans egen skygge afspejler hans personlighed, som den er nu, selvsikker, selvkontrollerende og… lidt anderledes i hans påklædning. Blikkene er nu rettet mod hans skrigende RØDE skjorte. . ”Hvor kan man købe sådan en? Og ”Hvorfor rød?”, tænker jeg.

”HVEM HENTER KAFFE TIL MIG?” siger han med sin meget dybe, klare og lidt dominerende stemme. Igen tavshed. Folk skal lige tygge på det uventede spørgsmål. På et splitsekund er folk vågne. Så er der tre, der hopper op fra deres stole, med deres næsten konkurrerende ”jeg skal nok hente”. Så det blev en ung kvinde, der henter kaffe. Mælk eller uden mælk? Det har hun ikke spurgt om. Det skulle være uden mælk. Så må hun hente en anden kop, uden mælk… af egen vilje. ”Den skal være så stærk, som mulig”, siger Kim.

Skuespil på et forumteater bidrager til at ændre vores opfattelse af verden

Forumteater byder på unikke redskaber til at se nye muligheder i vores liv. De kan lære os at løsne op for problemer i samfundet eller privat.

Af Olena Denysyuk   

                                                                                                                               

”Mandag, kl. 07.20. Værsgo!” En stresset kvinde river hans slidte taske fra ham for at pakke hans ting, og imens bekendtgør hun, hvad han skal købe af mad.  Hun er sød, men uhyggelig - et tegn på, at sådan er deres hverdag. Blikket falder på hans madpakke, som kommer til syne i hans taske. Den syrlige stemning stiger mærkbart "du har altså ikke spist din madpakke fra igår!”- med detektivagtige sanser inspicerer hun hans madpakke - ”Jeg GIDER altså ikke smøre dine madder, hvis du ikke spiser dem”...

 ”STOP! Og TAK! Vi spoler tiden frem. Lørdag, kl. 9.30”.  Kvinden ligger på gulvet, manden ser et usynligt fjernsyn. Om lidt er der en ny konflikt scene.

”Hjemme hos” Lars og Tanja: 

Om lidt opstår en ny konfliktscene. 

Vi er på Forumteatret Prisme . Det er en interaktiv teaterform, der bringer publikum og skuespil sammen. Væggene i lokalet er blanke, med kun et mystisk gråt forhæng foran og i venstre side. Omgivelserne i lokalet er langt fra at være teatralske. Det ligner et laboratorium. Publikum vælger frit pladser.

”STOP OG TAK!”, siger en kvindestemme til skuespillerne efter 4-5 små scener blev spillet. Hun vender sig mod publikum. ”Hvad bliver I optaget af?”, spørger hun åbent og bredt. Eftertænksom pause. En kvinde i 40erne lufter forsigtigt sin finger: ”Jeg synes, at kvinden er meget dominerende”, ”Nej”, siger en anden, ”Jeg synes mere, hun er barnlig”. Mens diskussionen er i gang, hopper resten af publikum ind i dialogen.

I aften bliver scenen skåret i skiver, smagt med eller uden krydderier.  Publikum får en smagsprøve på skuespil ved at ændre scenens retning, enten ved selv at spille med eller ved at fremsætte kommentarer.