Forumteater byder på unikke redskaber til at
se nye muligheder i vores liv. De kan lære os at løsne op for problemer i
samfundet eller privat.
Af Olena Denysyuk
”Mandag,
kl. 07.20. Værsgo!”
En stresset kvinde river hans slidte taske fra ham for at pakke hans ting, og
imens bekendtgør hun, hvad han skal købe af mad. Hun er sød, men uhyggelig - et tegn på, at
sådan er deres hverdag. Blikket falder på hans madpakke, som kommer til syne i
hans taske. Den syrlige stemning stiger mærkbart "du har altså ikke spist
din madpakke fra igår!”- med detektivagtige sanser inspicerer hun hans madpakke
- ”Jeg GIDER altså ikke smøre dine madder, hvis du ikke spiser dem”...
”STOP! Og TAK! Vi spoler tiden frem. Lørdag, kl. 9.30”. Kvinden ligger på gulvet, manden ser et
usynligt fjernsyn. Om lidt er der en ny konflikt scene.
”Hjemme hos” Lars og Tanja:
Om lidt opstår
en ny konfliktscene.
Vi er på Forumteatret Prisme . Det er en interaktiv teaterform, der bringer
publikum og skuespil sammen. Væggene
i lokalet er blanke, med kun et mystisk gråt forhæng foran og i venstre side.
Omgivelserne i lokalet er langt fra at være teatralske. Det ligner et
laboratorium. Publikum
vælger frit pladser.
”STOP OG TAK!”, siger en kvindestemme til skuespillerne
efter 4-5 små scener blev spillet. Hun vender sig mod publikum. ”Hvad bliver I
optaget af?”, spørger hun åbent og bredt. Eftertænksom pause. En kvinde i 40erne
lufter forsigtigt sin finger: ”Jeg synes, at kvinden er meget dominerende”,
”Nej”, siger en anden, ”Jeg synes mere, hun er barnlig”. Mens diskussionen er i
gang, hopper resten af publikum ind i dialogen.
I aften bliver scenen skåret i
skiver, smagt med eller uden krydderier. Publikum får en smagsprøve på skuespil ved at
ændre scenens retning, enten ved selv at spille med eller ved at fremsætte
kommentarer.