Den unikke Riga

Den unikke Riga

Rigas DNA gemmer en sammensætning af nordiske og russiske gener. Historisk set var Riga altid været under vestlig og russisk indflydelse, hvilket har resulteret i kulturelle sammenstød. Sammenstødet gør Riga til en meget unik en by på verdens plan. Den russiske dominans særligt under Sovjet har nødvendiggjort skabelsen af en særlig hjælpsomhedskultur.  Men i dag er Riga i høj grad under indflydelsen af vesten. Hvordan har det påvirket folkets vilje til at hjælpe hinanden, under de nye muligheder som murens fald har åbnet for?

Af Olena Denysyuk

Kultursammenstød kan føre mange ting af sig. Det kan føre til politiske og samfundsmæssige diskussioner om indvandring, tørklæder og religiøse hensyn. I værste fald kan det ende i krig. I bedste fald kan det skabe berigende oplevelser og åbne anderledes tilgange til livet.

 Mit sidste kultursammenstød var i Riga, sidst i august til et bryllup. Sammenstødet var af den positive slags. Fredeligt. Behageligt. Lykkestimulerende. 

 Et sammenstød mellem det ”fredelige og harmoniske” nordiske og den ”vilde og kaotiske” russiske kultur. Det gav mig følelsen at have et ben i hver banehalvdel.

Den Russiske indflydelse på Riga

Jeg kendte ikke Riga for 10-20 år siden, men i dag bæres der præg af, at ikke kun byen alene, men også landet, Letland, var under den russiske og sovjetiske indflydelse i mange år. Ligesom i andre ex- sovjetiske lande, er dette afspejlet i sproget, kulturen og arkitekturen. Næste halvdelen af byen består af grå bygninger, der var bygget under sovjet. Vi kalder dem ”khrushchevka”. Det stammer fra Nikita Khrusjtjov regeringsperiode(men byggeri begyndte under Stalin). De er funktionelle og kedelige og blev masseproduceret, som billige boliger til befolkningen efter krigen.  Normalt er der 5 etager, konstrueret af beton plader. Og selvom bygningen er lavet af beton, så er der en meget ringe lydisolering af indvendige vægge: man hører ALT hos naboerne.

Bygningerne var billige at bygge. Men ikke kun økonomisk sparsomlighed var i fokus under rekonstruktionstiden efter krigen. Kommunist parti var imod arkitektoniske udskejelser. Derfor var det meningen, at bygninger skulle være så flade og kedelige som muligt. Bygningerne var beregnet til at være midlertidige boligløsninger i næste 25 år, efter rekonstruktionsplanen.  Men nogle af dem er stadig i brug som boligejendomme. Nyere undersøgelser viser at khrushchevkas levetid kan udvides til 150 år. Tror jeg, der er for meget wishful thinking i det. I min by (i Ukraine) er der mange bygninger, der er eksploderet og balkoner der er faldet ned.

Man burde egentlig skrive mere rosende om arkitektur i Riga, især fordi Rigas arkitektur er så unik. Her møder Art Nouveau/Jugendstil den medieval stil, som er ”unparrallel anywhere in the world”. Området er også på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Men jeg synes, det jeg kalder: “khrushchevka stil” stil ofte er overset. De bygninger er stadig i massivt brug i Riga. Og de er det grimmeste ting, man kan finde blandt den flotte arkitektur og det unikke Riga. Men den sovjetiske stil er stadig afspejlet delvist i folks adfærd. I dag er der ingen værdi i bygninger, men historisk havde de en kæmpe (usynlig) effekt på befolkning (og ikke kun i Riga). De var et eksempel på den basale ”ubetingede hjælpsomhed” fra regeringssiden. Fordi de var givet væk til folket!

Da der var meget prestige i at bo i khrushchevka under sovjettiden, tror jeg, at de i dag er betragtet som ”den fattige” del af byen. Det er fordi de ikke er renoveret eller under renovation, ligesom andre bygninger i byen. Og ud over hvor mange der er af dem, kan jeg konkludere, at der en er stor procentdel af befolkningen der stadig er ”fattige”, forstået som den del af befolkningen, der ikke har et iværksættergen, eller dem der ikke ved hvordan man skal skabe cash spot muligheder. Det er dem, der er opvokset under sovjettiden, en tid, hvor ens dagligdag nærmest blev planlagt af det kommunistiske parti. Dengang var det nok blot at arbejde, få udbetalt det minimalt rådighedsbeløb, og stille sig tilfreds med det der blev udbudt under planøkonomien. Letterne fik til gengæld tildelt lejligheder, som en gave fra regeringen. Så var der ikke behov for at kæmpe for hverken overlevelse eller luksusgoder.

Man ser stadigvæk den ”type”, der blev opdraget af sovjet. De har det rigtigt svært i dag, ikke kun økonomisk, men også, når de skal tilpasse sig i det moderne liv. Og for at tilpasse sig nu, skal man være født med det spekulative gen, der gennemsyrer de små virksomheder i Øst Europa (Det undrer mig ikke, hvorfor den ældre generation savner kommunismen). 

Den russiske indflydelse er også afspejlet i befolkningens kundskab til sproget. Alle taler med stolthed (højt) russisk i gaderne. Ligesom indfødte russere, ser de lidt sure ud ved førstegangsindtryk (ikke smiler til fremmede menneske), men er meget varme og kære, når man har lært dem at kende. Og det er faktisk ret nemt at komme ind under overfladen. Så bliver samtalen hurtigt meget følelsesladet, og ikke kun pga. vodkaen. Når der serveres mad på en restaurant, så gøres det med hjertet.  Især, hvis det er traditionel russisk mad, der bliver serveret.  (Letland har ”lånt” stort set al deres mad fra det russiske køkken.

Den vestlige indflydelse

Ifølge Anders Åslund økonom og førende specialist i postkommunistiske økonomi, mener, at Letland ind i euro for at være mere fraskilt fra Rusland og være mere tæt til Vesten. Ifølge ham, forsøger Riga at fortrænge deres fortid som en del af sovjet blokken. Derfor er der sket mange ”vestlige” tiltag i Letland, og mange flere er på vej.

I det 11. århundrede var Riga rig på handel pga. dens centrale beliggenhed i krydset mellem Øst- og Vesteuropa. Letland har siden været under svensk, russisk, og polsk besættelse mellem det 15. og det 19. århundrede. Bygningerne i Art Nouveau blev bygget efter finsk model.

Riga by night

I dag bliver der serveret Lurpak til bollerne på restauranten. Der er mindst to Tiger butikker i Rigas gamle bydel. Næsten alle unge taler flydende engelsk i dag, samt går i Zaras og H&M mærketøj. De rejser til Danmark, Grækenland og Mallorca. Der er også byggeri, i gang, inspireret af den nordiske stil. (Og jeg kan bare blive ved og ved).

Mens tiden går, bliver den europæiske indflydelse stærkere, og den russiske bliver glemt, synes jeg.  

Lidt efter lidt bliver khrushchevka revet ned. Byen kommer til at blive ”styret” af unge, der ikke gider snakke russisk mere. I dag er den unge generation faktisk bedre til lettisk og engelsk, i modsætning til den lidt ældre generation, der foretrækker russisk.

Danmark, som andre nordiske og vestlige lande har store økonomiske interesse i de baltiske lande. Selvom Letland er hårdt kriseramt, så er der optimisme ift. Inddrivelse af gæld.

Også menneskes adfærd bliver mere europæisk. Mulighederne er der, for de unge, på lige fod med de danske unge. De tager på udveksling, arbejder i deres fri tid, rejser og besidder flotte internationale uddannelser. De er ikke den del af kommunismen, der er blevet opdraget bagved jerntæppet. Vesten har åbnet døre for dem. Siden starten på den finansielle krise, har Letlands population blev reduceret fra 2 mio. til 2.3 mio., som et resultat af befolkningens ønske om at forfølge bedre muligheder i resten af EU.

Den voksende vestliges kultur og dets indflydelse vil tilsyneladende forstærke landets økonomi. Det vil yderlige forstærke den vestlige interesse.

Så bliver de vestlige og russiske kontraster mindre og mindre synlige. Kun den klassiske russiske arkitektur vil stå tilbage, som en sidste påmindelse.

Men noget, der er ikke forsvundet. Tværtimod, er forstærket.

Fællesskab og ubetinget hjælpsomhed blev også i høj grad stimuleret under kommunismen.

Og khrushchevka er faktisk et symbol på fællesskab og støtte. De har hjulpet millioner af mennesker at flytte fra hytter, kaserner, og kommunale byggerier. Khrushchevka var faktisk en lykkelig begivenhed for folket og et bevis på, at kommunismen og det kommunistiske parti støttede befolkningens basale behov.

Kommunismen kørte propaganda om forening og fællesskab. Og det kunne kun ske på præmisser af kollektivt arbejde og fælles interesser i at udvikle Sovjetunionen. Det krævede ubetinget hjælpsomhed. Så børn af kommunismen var opdraget ud fra en værdi om at hjælpe de svageste. I Danmark har regeringen overtaget den rolle.

Letland skiller sig ud som det østeuropæiske land, der er hårdest ramt af den globale finanskrise, der startede i 2008. Det mistede omkring 25 procent af sit BNP 2008-2010. Men det kommer sig hurtigere, end andre vestlige lande.

Letland havde behov for IMF og Den Europæiske Unions stabiliseringsprogram, og den lettiske regering gjorde en god indsats for at løse den finansielle krise.

Ifølge Aslund, Anders og Dombrovskis, Valdis i bogen ”How Latvia Came through the Financial Crisis”:

“More than three-quarters of the fiscal adjustment came from cuts in public expenditures, suggesting that they are economically and politically better than tax hikes. The most popular budget adjustments were cuts of salaries and benefits of senior civil servants and state enterprise managers as well as the reduction in public service positions.”

De fremhæver, at 

“People were ready for sacrifice…when facing severe fiscal adjustment”.

Jeg synes, den lettiske befolkning ligesom den eks-sovjetiske befolkning generelt, har et hjælpsomhedsgen, som hjælper dem med at overvinde de økonomiske hindringer. I den slaviske kultur hjælper folk hinanden med at ”blive rigere” på muligheder, bl.a. med hjælp til rejser i EU, og oprettelse af virksomhed (en der bor i vesten vil tit hjælpe med at finde arbejde og et sted at bo til en, der vil gerne rejse ind).  

Og det er ikke kun kommunismen i sig selv, men især de økonomiske vanskeligheder folket har oplevet (krisen i 1992, samt den økonomiske krise 1998) der har trænet deres hjælpsomhedsmuskel. Flere oplevede dengang manglende adgang til uddannelser eller jobmarked. Intet nyt tøj. Ingen mad på bordet. Alt var bundet til penge og et stærkt netværk og er det stadig.

Fordi muligheder i de slaviske lande er bundet til penge, så er et stærk netværk af venner meget vigtigt.

 Richmond, Yale I hans bog” From Nyet to Da : Understanding the New Russia” skriver om Rusland:

“Friends and familiar faces are the key to getting things done in Russia, and foreigners who cultivate close relationships will have a big advantage in doing business there.”

Det gælder også for Letland.

Brylluppet jeg var til, var stort set organiseret af venner og familier. Her i Danmark vennerhjælp er ikke nødvendigt, når man kan købe sig fra bryllupsplanlægningen.

I Letland er unge ikke bange for kaste sig ud i nye låneaftaler, for man kan regne med økonomisk familiestøtte.

Som Richmod skriver:

”Russians rely on a close network of family, friends, and coworkers as protection against the risks and unpredictability of daily life. In the village commune, Russians felt safe and secure in the company of family and neighbors. Today, in the city, they continue to value familiar faces and mistrust those they do not know.”

Det gælder også for Letland.

“Despite its vast size, or perhaps because of it, Russia is run on the basis of personal connections. In both the workplace and in private life, Russians depend on those they know— friends who owe them favors, former classmates, fellow military veterans, and others whom they trust. The bureaucracy is not expected to respond equitably to a citizen’s request. Instead, Russians will call friends and ask for their help.”

Danmark, på den anden side, er et land af muligheder, uanset hvor rig eller fattig du er (stort set). I modsætning til Østeuropa, behøver man ikke naboens hjælp for at blive optaget på studie; eller støtte fra forældre (stort set).   

Man siger, at Danmark er drevet af fælleskab. Men der er andre præmisser og konsekvenser på spil i de slaviske lande. Jo større projekter du gerne vil søsætte, jo mere er du afhængig af hjælpen. Således er muligheder som regel afhængige af kvaliteten af den hjælp man får. Derfor er den der hjælper tit dedikeret til blod og knogler. Men sådan er det ikke i vesten. Regeringen har overtaget den rolle

Jeg håber ikke den hjælpsomhed muskel vil forsvinde under den vestlige indflydelse, ikke kun i Letland, men også i andre slaviske lande.