På kunstnerisk oplevelse hos Børnekulturhus Ama’r

Det nybyggede Børnekulturhus Ama’r byder på kunstneriske oplevelser til børn fra 0 til 18 år. Oplevelser, som styrker børnenes kreativitet, sprog, koncentration, kommunikation og hukommelse. Huset, som er skabt af børn og for børn.

Af Olena Denysyuk (09.03.2013)

”Det skæve hus” på Amager med arkitekten Dorte Mandrup i spidsen.

Foto: Olena Denysyuk

”Pas nu på, lille skat! Hold fast! Hvor er det fint, det du kan, dygtig!” siger den lidt nervøse, men stolte mor, mens hun kigger på en klatrevæg som strækker sig fra stueetagen til 1. sal i en 45 graders vinkel. En lille kravlende abe klatrer, griber, kaster sig, lander, hopper, råber ”grib!”, mens hun kaster sit lille tøjdyr, en kat ned fra toppen. Hun glider hurtigt ned for at tage en tur til. Der er også børnestemmer i et andet lokale: ”se min lanternelampe”, ”nej, hvor er den fint”.”Vent til den blive lidt tørrere, så kan du godt lege med den”.

Velkommen til ”det skæve hus”, et hus på Amager, hvor kreativiteten bogstavelig talt hænger i luften.  En mørk og kold blæsedag i marts, kan hurtig blive til en til en farverig og sjov ”miniferie–for–alle–børn”.

Huset byder på begivenhedsrige oplevelser, frit leg, billedværksted, musik, dans, koncerter og meget mere. En ”skole” med usynlig og synlig undervisning i kreativitet, uden rammer, uden programmer, uden specifik undervisning. Kun et tema, som er ”Kærlighed” i år, der skal gå igennem alle værker.

Børn med til at bestemme

”Det er et hus, som er skabt af børn og for børn”, siger husets leder Nild Regout. Dorte Mandrup er husets arkitekt. Men ”alle børn kunne være med, uanset deres talentpotentiale. Ideen til huset startede i 1991 af en gruppe af kunstnere, pædagoger, biblioteker og arkitekter. Dengang fik vi et hus under Amager Kulturpunkt, hvor børn kunne komme til hver dag”. I dag kalder hun det ”Det gammel hus” og peger ud af vinduet.  ”5 år efter vi søgte penge til at bygge et helt nyt og eget hus, fik vi tilladelse. Dengang havde vi børn med til at bestemme hvordan huset skulle se ud”, siger Nild med sin stolte stemme. ”Der var lavet fire workshops, hvor børn med den finske kunstner Kerstin Bregendal brainstormede, hvad der kunne gøres med væg, gul, loft i det nyt hus. Alle blev overaskede- kunstnere, designere, arkitekter og børn - ideer strømmede bare til.

 

Huset adskiller sig fra andre kulturhuse ved dens mange trapper. Væggene blev forvandlet til trapper. I alt er der 4 lange trapper i huset.”Og det var også børnenes ide”, siger Nild. ”De havde ønsker til mange trapper - og fik dem” De bruges som teatersæder, venteværelse, og klatrevæg, alt i én.

Kunstnerisk oplevelse uden rammer                                  

Huset blev bygget for at give alle børn en kunstnerisk oplevelse. Her kan børn i alle aldre og  etniske baggrunde gå til forskelligt sammensatte hold eller bare bruge huset som en legeplads. Men det vigtigste mål er at skabe dialog mellem børn og professionelle kunstnere. 

”Vores formål er ikke at undervise, men at inspirere”, siger Nild, ”derfor er der ikke nogen faste undervisningsrammer. Men vi byder på en række professionelle kunstnere, malere, dansere, musikere, designere og skuespillere. Kunstnere her er  nysgerrige, engagerede, og målbevidste professionelle. Derfra kommer der en høj grad af motivation fra børnenes side.

Rod og pletter er husets velkomst. Her kan rodes så meget børn vil.                      

I dag, fredag kl. 14.00 er der undervisning i billedkunst- men det er ikke kun et lærred, der bliver malet på. ”I dag skal vi lave en lanterne”, siger Maria Lau Krogh , billedkunster og underviser. Der er kun 6 piger, men indenfor 10 minutter bliver der rodet med servietter, der ligger overalt, for det er servietternes klippede mønstre, der skal limes på glaslanternerne. Bordet, der arbejdes på er lidt plettet med farver, lim og farvepapir.  ”Det er husets velkomst til børn”, siger Maria. ”De skal se, at der kan rodes så meget de vil - det er deres hus. De skal se, at her begrænser vi ikke deres kreativitet. Her bryder vi regler i kunstens navn. Her dømmer vi ikke. Her kan du lære om kunst på en sjov og legende måde. Der er børnenes hus”, siger Maria.

Huset er præget af unikke og spændende designerting. Alle husets detaljer og indretning generelt er gennemtænkt og med formål. ”Og formålet er at stimulere og inspirere”, siger Nild. Derfor er huset malet i stærke farver. I et andet værelse ved siden af billedværkstedet, hænger der farverige pirattøj, parykker fra baroktiden, samt prinsesse- og brudekjoler. Her kan børn kaste deres flyverdragter, støvler og cykelhjelme. Det er bare en garderobe, som er usædvanlig spændende. 

Men der er et værelse, som blev malet i sort. Helt sort. Fra loft til gulv. Men det er det sjoveste rum i huset. Her kan børn male med kridt. Der blev også malet på loftet. ”WC” står der på døren. Det er altid så sjovt at gå på toilettet. ”Det var også børnenes ide”, siger Nils, ”og snart spiller vi også børnemusik der”.

Lidt over kl. 16.00 bliver der spillet børnemusik i baggrunden. Det er værelset med frit spil, der byder på musikken, hvor Camilla Duus, performance kunstner, leger med børn. ”Det bedste er, at forældrene også kan være med, og børnene elsker det”, siger hun. ”Ud over det, får de motion og nærvær med deres børn. Der er kun 1 pige til ”undervisning” nu, men lige pludselig er der 30, som der var sidste uge”, fortæller Camilla.

Kreativiteten spiller en væsentlig rolle i børns udvikling

Nild siger, at kreativt arbejde, som maling, påvirker børnenes sproglige udvikling i positiv retning, samt hjælper med at øge koncentrationen. Også billedkunster Maria Lau Krogh siger, at ”gennem kunst udvikler børn mange forskellige facetter. Det er samarbejde og personlig udvikling. Her kan alle børns facetter komme igennem. Det er frustration og glæde, sejr og accept. Og nogle gange er der også fortroligheder på spil. På den måde er kunst vigtigt for børnenes udvikling”.

Også opvækst har væsentlig betydning i børnenes kreative intelligens. Derfor ligger ansvaret også hos forældre. ”De kan stimulere deres børn i en retning, så de kan blive rigtigt gode til noget specifikt. Men de skal også opfordre børn til alt andet, uden at fokusere på et bestemt område. Børn skal bare samle alle de erfaringer sammen og pakke dem i deres bagage, for en dag vil det være gavnlig.”, siger Nild.

Nild kan ikke forklare hvordan kreative tanker ellers opstår. Kreativiteten kan ikke læses, den skal ses, røres, høres. Bare at være i kontakt med børn og kunstnere og ” befinde sig i et kreative miljø, kan i høj grad stimulere kreativiteten hos børn. Du kan ikke undgå det ved at være her”, siger Nild.

Også ifølge Maria, er oplevelsen af kreativiteten en af delvis forklaring på, hvordan nye ideer opstår inden for billedkunst, musik, dans eller andre områder. 

”Så længe der ikke er nogen rammer, så kan alle børn være kreative, og det er kun øjne, der dømmer hvornår et værk er flot eller ej”, siger billedkunstner Maria. ”Man skal bare være åben for ideer. Så kommer der andre ideer”.

Som Peter Lund Madsen, hjerneforsker, skriver i sin bog ”Dr. Zukaroffs testamente” i et kapitel om kreativitet, kan kreativiteten føre til gode ideer, innovative løsninger og kreative tænkning - væsentlige evner til at skabe noget nyt og overraskende. Men han også understrager, at ”Den gode ide kommer til os efter et grundigt forarbejde… Jo hårdere man arbejder, des heldigere bliver man.”

Men det et ikke nødvendigvis hårdt arbejde der skal til. Gode ideer kommer også efter børn har leget frit, eller kigget på husets arkitektur og farver. ”Man kan mærke at børn er glade af det. Og det stimuler kreativitet i høj grad”, siger Nild.

Det er knap 2 måneder siden åbnede huset dørene. Men allerede er huset fuldt med børnenes værker: i venstre side står en kæmpe dukke, der går fra gulv til loft. Hun er lavet af gips, pap og gammelt stof. Hun er husets Prinsesse. Nild siger, at huset ikke har faste retninger og rammer om, hvor de skal hen. Men om 5-10 år ser hun huset med mange billeder på væggene, måske en kæmpe skulptur, alt er lavet af børn. Og masser af pletter på gulvet og bordet. ”Lad os se hvad der vil ske. Vi er åbne for alle muligheder.” For børnenes skyld. For kunstens skyld.  
                                                (09.03.2013)